Kronborg i Helsingør og vores camper.

Kultur fornyer Danmark

I 2017 indviede vi vores folkevognscamper med ture i Danmark for at møde kultur, natur og mennesker. Her fortæller vi om nogle af de mange indtryk, der samlede sig til billeder af rigets historie og aktuelle kulturelle tilstand. Vi så også, at visionær kultur og kulturpolitik kan bidrage til at skabe fremtidens Danmark.

The Ghost LogoGedser Fyr.

Danmarksbillede

Vi kørte ad biveje i omkring 50 dage og overnattede i omkring 25 byer. Rejsen gik fra Gedser i syd til Skagen i nord. Vi besøgte bl.a. udkantsoprørets fødested Ærøskøbing, den danske hovedstad København og den europæiske kulturhovedstad Aarhus.

Undervejs gjorde vi holdt i landsbyer med gårde og huse omkring en kirke. De mest livskraftige af dem har bevaret bondesamfundets forsamlingshus, solgt det nedlagte andelsmejeri til en virksomhed og genåbnet en tidligere kommuneskole som friskole. Vi gik ture i købstæder med torv, gågader, kirke, rådhus, byhuse, parcelhuse, butikscentre, havn og kulturhuse. Nogle af industrisamfundets bygninger er genopstået som kulturfabrikker og tidssvarende industrikomplekser opført langs indfaldsvejene.

Vi oplevede de skiftende landskaber og så, at klicheerne er sande. Møns Klint er kridhvid, Fyn er en have og Jyllands vestkyst er storladen. Vi registrerede forskelle i landsdelenes traditionelle byggestile, og at velstanden er synligt større i Nordsjælland end på Lolland. Men de kulturelle ligheder mellem egnene er i dag mere markante end forskellene. Vi skulle syd for Kongeåen og nord for Limfjorden for at høre dialekt som mere end en tone i sproget. Vi fandt alle steder smukt beliggende campingpladser med næsten samme faciliteter. Vi købte de samme varer i de samme butikskæder. Vi opsøgte også gårdbutikker, røgerier, forretninger og spisesteder med egnens nye nordiske specialiteter. Klitmøller har ligesom landets større byer fået et Street Food Marked.

En moderne, byinspireret kultur er blevet næsten landsdækkende. Når vi trykkede "hjem” på GPS’en, var vi altid i Odense på mindre end et par timer. Rivalisering mellem provins og hovedstad - folk og eliter er meningsløs i et lille og ensartet land med tradition for ligeværd og samarbejde. Vi må skabe ny dynamik de steder i landet, der trues af udviklingen. Vore ture viste, at gode kulturtilbud med appel til beboere og besøgende er en del af svaret.

The Ghost LogoKlitmøller.

Naturhistorier

Det danske vejr i 2017 var ustabilt, men vi trak i regntøj, når det var nødvendigt for at gå og cykle i nærkontakt med natur og landskab. Vi besøgte bl.a. nogle af de nationalparker, der bevarer enestående og særprægede danske naturområder.

Nationalpark Vadehavet er Danmarks største nationalpark. Den er del af et tidevandsområde, der strækker sig fra Blåvandshuk gennem Tyskland til Holland. Vadehavet har gode levesteder for østers, sæler og trækfugle. Vi standsede ved Ribediget og Kammerslusen. Besøgte også Vadehavscentret i Vester Vedsted, som genåbnede 2017 i en bygning tegnet af arkitekt Dorte Mandrup. Det markante hus med rør på tag og vægge spiller sammen med den æstetisk gennemførte udstilling Trækfuglenes Vadehav. Det var en god oplevelse senere at se stærene i sort sols bølgende bevægelser for at undvige rovfugle.

Nationalpark Thy er Danmarks første nationalpark. Her oplevede vi Klitmøller, der stagnerede i 1960’erne, da fiskeriet flyttede til Hanstholm. I 1980’erne fik byen en livgivende invasion af surfere fra mange lande, som gjorde den til hovedstad i Cold Hawaii. I Thorsminde og Klitmøller camperede vi sammen med saltvandsgarvede unge på udkig efter den perfekte bølge. Senere mødte vi en pensioneret fisker, som var træt af surfere på sin strandgrund. Under en regnvåd cykeltur rundt om Vandet Sø, oplevede vi nationalparkens varierede landskaber og karakteristiske klithede.

Grænsen mellem kultur og natur er flydende i Danmark. Men på vores vej fra Gedser til Skagen var det let at finde naturområder med afmærkede ruter, foldere, oplevelsescentre, naturvejledere, picnicborde og lejrpladser.

The Ghost LogoVadehavscentret.

Kulturhistorier

På kulturhistoriske museer, oplevelsescentre og steder i landskabet fandt vi fortællinger om bønder, søfolk, handelsfolk, adelsfolk, politikere, krigere, konger og dronninger, der har bidraget til at bygge Danmark. Nogle eksempler viser vore indtryk af danmarkshistorien.

Jelling er Danmarks første UNESCO verdensarvssted, her kundgør kong Harald Blåtands runesten fra o. 965, at han samlede Danmark og gjorde danerne kristne. Oplevelsescenter Kongernes Jelling giver mulighed for at rejse til et virtuelt Valhal. Ringborgen Trelleborg ved Slagelse er et af flere lignende symboler på Haralds projekt. Vikingeskibsmuseet Roskilde fortæller om de fem Skuldelevskibe, der blev sænket i 1000-tallet som en barriere i sejlrenden mod Roskilde.

Christiansfeld blev grundlagt af indvandrede herrnhuter i 1773 på opfordring af kong Christian den 7. Den stramme byplan med centrum i pladsen foran Brødremenighedens Kirke eller Salshuset er velbevaret, og bygningerne er nænsomt restaureret. Byen spejler menighedens værdier i en gennemført enkel æstetik. Den er et af rigsfællesskabets foreløbig ni UNESCO verdensarvssteder. Vi glædede os over de smukke huse og de søde honningkager.

Museet på Sønderskov har en fin lille højskolehistorisk udstilling med afsæt i Rødding Højskole fra 1844 og Askov Højskole fra 1865. Rødding er verdens første højskole. Museet har til huse i den fredede hovedbygning til herregården Sønderskov fra 1620. Det samler og bevarer Vejen Kommunes historie fra stenalder til nutid.

Historiecenter Dybbøl Banke, Dybbøl Mølle og Sønderborg Slot tegner tilsammen et nuanceret billede af grænselandets historie med krige, kanonrøg og forsoning. Istedløven vendte efter ophold i Berlin og København tilbage til Flensborg i 2011 som ”bevis på venskab og tillid mellem danskere og tyskere”. Et besøg ved billedhuggeren H.W. Bissens monument gav fortællingerne om mødet mellem dansk og tysk forståeligt format.

Museet Tirpitz i Blåvand fortæller om Vestkysten gennem 20.000 år i en udstilling med genstande og en imponerende film, der bevæger sig fra fortidens mammutter til nutidens campister. Hitlers Atlantvold, som skulle hindre en allieret invasion, formidles af en autentisk bunkerbygning og seks personhistorier. Det nye Tirpitz er et diskret underjordisk gesamtkunstwerk i beton og glas skabt af arkitektfirmaet BIG-Bjarke Ingels Group, det åbnede i 2017.

Danske konger og dronninger har bygget og beboet Koldinghus, som brændte i 1808. Restaureringen under arkitekterne Inger og Johannes Exners ledelse 1975-93 sikrede ruinen og gjorde den til imponerende udstillingsrum. Vi så bl.a. Kolding Designskoles roste afgangs- og jubilæumsudstilling Beyond Icons - New perspectives on design. I katalogets forord skriver rektor Elsebeth Gerner Nielsen: ”In light of the huge challenges we face, we need designers who can help us all take action. And redo.”

The Ghost LogoDybbøl Banke.

Kunsthistorier

Ved at opsøge kunst i museer, byrum og landskaber fik vi indtryk af kunstnernes bidrag til at bevare og bryde vore billeder af verden. Nogle eksempler illustrerer oplevelserne.

Statens Museum for Kunst i København har til huse i arkitekt Vilhelm Dahlerups klassicistiske bygning og en modernistisk tilbygning fra 1998 af arkitekt Anna Maria Indrio. Vi koncentrerede os om udstillingen Japanomania i Norden 1875-1918 om forenklet japansk æstetiks indflydelse på nordiske kunstnere bl.a. Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi og Anna Ancher.

Fuglsang Kunstmuseum på Lolland flyttede i 2008 til en bygning tegnet af den engelske arkitekt Tony Fretton. Samlingen rummer værker fra slutningen af 1700-tallet til i dag. Her fik vi en overskuelig indføring i dansk kunsthistorie.

Holstebro Kunstmuseum blev oprettet på kommunalt initiativ i 1965. Den oprindelige ramme var en villa tegnet af Andreas Clemmensen, den er nu hovedindgang til et museumskompleks af arkitekt Hanne Kjærholm fra 1976. Museet viser, at kunst er fællesmenneskelige udtryk ved at udstille dansk og international kunst side om side.

Byen præges af, at Holstebro Kommune og Statens Kunstfond i 1965 indledte et perspektivrigt samarbejde om at skabe en modelkommune for statens nye kunstpolitik. En af de første anskaffelser var Alberto Giacomettis Kvinde på Kærre, der af folkeviddet blev døbt Maren å æ woun. I dag er Maren så værdifuld og så værdsat, at hun går under jorden hver aften og genopstår hver morgen med musikledsagelse. Vi nød at færdes i gader og på pladser, hvor man møder kunst med kvalitet alle vegne.

Kunstoplevelserne gav os indtryk af kunsthistorien, den skiftende brug af kunst og kunstens aktuelle situation. Kunstverdenen befinder sig ligesom resten af verden i et opbrud, der peger i mange retninger.

The Ghost LogoAlberto Giacometti: Kvinde på Kærre.

Festivalhistorier

Udbuddet af events og festivaler i Danmark er uoverskueligt. Vi valgte nogle få og blev ikke skuffede.

Mod.Strøm-festivalen i september var igangsat af Kulturregion Fyn. Den revitaliserede forladte og uudnyttede steder. Vi fulgte projektet Livsnerve, hvor lokale kræfter og kunstnergruppen Illutron omdannede Assensbanens skinnecykler til ildspyende drager, som gav den nedlagte jernbane nyt liv.

Aarhus 2017 er årets mest ambitiøse danske kultursatsning. Aarhus er sammen med Region Midtjyllands 18 andre kommuner Europæisk Kulturhovedstad. Hensigten er at skabe et kulturelt laboratorium for alternative løsninger under overskriften ”Let's Rethink"

Vi besøgte kulturhovedstaden nogle dage i juni. Eutopia var en multikulturfestival i Gellerup med debatter, nycirkus og teaterforestillinger. Her overværede vi bl.a. Yoshi Oida og Dieter Trüstedts Interrogations: Words of the Zen Masters, der kombinerede østlige og vestlige traditioner med afsæt i ord fra buddhistiske mestre. Det var dejligt at opleve varme kulturmøder i en kold tid. Aros Triennial The Garden – End of Times, Beginning of Times belyste menneskets samspil med og syn på naturen I fortid, nutid og fremtid. Kunstudstillingen forløb fra museet, ud i byrummet og langs stranden.

Kulturmødet på Mors i august byder på samtaler om og eksempler på kunst og kultur, der spreder sig fra festivalpladsen til byen og havnen. Nykøbing Mors er et godt sted at tage pulsen på den kulturelle og kulturpolitiske situation i Danmark. At lukke op var årets hovedtema – lukke op for verden, sind, tanke, hjerte, krop og mund i samtale, samarbejde og samsskabelse.

Vi var til åben høring i Folketingets Kulturudvalg, mødte holdninger til fremtidens public service, oplevede Clement Kjersgaard udfordre politikerne, overværede samtaler om kulturinstitutionernes betydning, fik aktuelle eksempler på samarbejde mellem erhverv og kunst, sang med Morten Messerschmidt... Vi så også DR’s Historien om Danmark gennem virtual reality-briller.

Festivalernes kombination af samtaler, kultur og kunst bidrog til at samle vore mange kulturelle indtryk og gav inspiration til at overveje fremtidsperspektiver for dansk kultur og kulturpolitik.

The Ghost LogoKulturmødet på Mors.

Fremtiden

Vi vendte hjem med minder om lærerige møder med kultur, natur og mennesker. Vi havde set spændende formidling med respekt for tradition og fornyelse i fine gamle og nybyggede huse. Vi havde mødt engagerede professionelle og frivillige. Rigets kulturelle tilstand er god, men tiden kan være moden til at gentænke kulturpolitikkens mål og midler.

Vi havde overnattet i omkring en fjerdedel af landets 98 kommuner. Udover minderne hjembragte vi 17 kg brochurer med lokkende beskrivelser af kultur-, natur-, mad- og familieoplevelser. Den amerikanske professor Richard Floridas bog Den kreative klasse, der udkom på dansk i 2004 har inspireret en bølge af kulturel bybranding. Målet er tiltrække turister, borgere og virksomheder. Nye museer, kulturhuse, festivaler, UNESCO verdensarvssteder og nationalparker bevarer og formidler kultur og natur, men ses også som trumfer i kommunernes spil om økonomisk vækst. I takt med statslige kulturbesparelser bliver kommuner og fonde den kulturelle udviklings igangsættere. Samtidig glider argumenterne for kulturpolitik fra velfærdsstatens dannelsestænkning mod konkurrencestatens nyttetænkning.

Den åbne høring med en delegation fra Folketingets Kulturudvalg på Kulturmødet gav eksempler på den bybranding, vi havde oplevet på vore ture. Udvalgsmedlemmerne så muligheder i strategien, nogle af dem spurgte også til de indlysende begrænsninger: Er der etiske grænser for, hvad man kan bruge afdøde kulturikoner til? Er der grænser for, hvor mange turister, borgere og virksomheder kommunerne kan tiltrække? Hvem koordinerer indsatserne, så de ikke bliver til alles kamp mod alle?

Kulturpolitikerne kunne også have overvejet, hvad øget nyttetænkning betyder for kunstens og kulturens frihed. Nyttetænkning har præget kulturlivet og kulturpolitikken som sidegevinster siden 1980’erne. Spørgsmålet er, om vi er ved at gøre kortsigtet nytte til hovedgevinster. Kultur og kunst kan bidrage til branding, turisme, integration, sociale indsatser, sundhed og meget andet. Men kultur og kunst har også værdi i sig selv og for langsigtet udvikling af mennesker og samfund.

Verden befinder sig i et omfattende opbrud, og det kræver både dristige visioner og forsigtige forandringer at finde kursen. Ved afslutningen af Kulturmødet på Mors efterlyste arrangørerne vilde ideer. Et projekt Danmark 2050 kunne indgå i kommende kulturmøder. Festivalpladsen kunne være ramme om kunstværker og gadeteater med fokus på fremtiden. Repræsentanter for kulturlivet, fonde og politikere kunne drøfte politikker og partnerskaber, der giver kulturen stor frihed til at gentænke riget. Landets nyvalgte kommunalbestyrelser kunne gøre noget lignende. Aarhus 2017 har vist vejen som kulturelt laboratorium for alternative løsninger.

På vores vej fra Gedser til Skagen så vi, at kultur og kunst har vigtige bidrag til traditionsbevidst fornyelse af Danmark.

The Ghost LogoGrenen Skagen.

Menneskehistorier

Turene i Danmark har givet os mulighed for at gense mennesker vi kender og at møde nye mennesker. Vi har været til bryllup, deltaget i fødselsdage, besøgt familie og venner.

På campingpladserne har vi fornyet medlemskabet af et fællesskab fra vores ungdom. Faciliteterne og grejet er opgraderet, siden vi turnerede med et tomandstelt, men gæstfriheden og hjælpsomheden er den samme.

Vi mødte tre typer af campister: fastliggere med hegn og havenisser, ferierende med bolde og badedyr samt nomader med vejkort og kulturpas. Alle deltog i nationalsporten hygge.

Vi er selv nomader og har erfaret, at mange deler vore folkevogns-frihedsdrømme. Vi har fået gode fortællinger og fif om campinglivets muligheder. Det har givet os yderligere lyst til at rejse med huset på ryggen. Planen for de kommende år er at opsøge kultur, natur og mennesker i andre europæiske lande.

The Ghost LogoMed huset på ryggen.

Læs også beskrivelsen af foredraget om Dansk kultur. Se: Dansk kultur.

Henvisninger

Facts er samlet undervejs samt i trykte materialer og på hjemmesider om kulturinstitutioner, festivaler, nationalparker m.v.

Til planlægning af turene havde vi glæde af:
Carolyn Bain and Christian Bonetto: Denmark. Lonely Planet 2015.
Anne Mette Futtrup: Turen går til Danmark ad Margueriteruten. Politiken 2016.
Helle Midtgaard og Jesper Pørksen: Cykelture i Danmark. Legind 2017.
Torben Gang Rasmussen: Vandreture i Danmark. Legind 2017.

En kort version af rejsebrevet er offentliggjort som kronik. Lars Høbye: "Visionær kultur kan forny Danmark". Avisen Danmark, 16. december 2017.

December 2017

Tilbage til Intro

Tilbage til Europa 2018