Rigsdagen i Berlin.

Tyskere har meget at være stolte af

”Deutsche wir können stolz sein”. Sådan hed det på valgplakater med den socialdemokratiske forbundskansler Willy Brandts portræt i 1972. Vi har jævnligt været på korte ferier i Tyskland. 2018 brugte vi den tid, som det betydningsfulde europæiske land fortjener.

Månedlange ture i foråret og efteråret bragte os fra det protestantiske nord til det katolske syd og fra det tidligere kommunistiske øst til det kapitalistiske vest. Vore pejlemærker var kultur, natur og mennesker.

Mange små indtryk samlede sig til billeder af en nation med storhed både i sine deprimerende fejltagelser og i sine imponerende fremskridt. Rejserne blev en lærerig repetition af Tysklands historie og betydning for Europas kulturelle og politiske udvikling.

A bowl of bananasKönigsstuhl på Rügen.

Byliv i Berlin og VW i Wolfsburg

Første stop på vore forårsture var Hansestaden Lübeck med byporten Holstentor og en velbevaret bymidte. Vi besøgte museerne for de lokale nobelpristagere: forfatteren Thomas Mann, politikeren Willy Brandt samt forfatteren og billedkunstneren Günter Grass. Vores dannelsesrejse fik en lovende start trods snedriver i begyndelsen af april.

Vi nåede badebyen Binz på øen Rügen samtidig med den første forårssol. De karakteristiske strandkurve med tag og bænk til to personer var sat frem. Den flere kilometer lange betonbygning Seebad Prora spejler nyere tysk historie. Den blev opført af nazisterne som ferieboliger, den blev anvendt til militære formål i DDR, og den er nu ved at blive omdannet til attraktive lejligheder ved med udsigt over Østersøen.

Rügens Nationalpark Jasmund med kridtklinten Königsstuhl formidles i en udstilling formet som en moderne tidsrejse gennem bøgeskovens og havets økosystemer. Man forstår godt, at kunstneren Caspar David Friedrich mødte og malede sin tids romantiske forståelse af ånden i naturen her.

I det genforenede Tysklands hovedstad slog vi lejr i Berlin Mitte. En beboer beklagede, at mondænisering og dyre lejligheder var ved at overtage det gamle arbejder- og indvandrerkvarter. Det viste sig imidlertid at være et centralt udgangspunkt for ture i den dynamiske storby.

Et kort med cykelruter ledte os til kendte og nye steder, nogle højdepunkter var: Deutches Historiches Museums fortælling om tysk historie fra middelalder til nutid. DDR Museums billeder af idealer og realiteter i den socialistiske bonde- og arbejderstat. Stasi Museums bruntriste beretning om overvågningssamfundet. Gedänkstätte Berliner Mauers historier om skæbner i den delte by. Eastside Gallery’s kunstneriske kommentarer på en bevaret strækning af muren. Museum Europäischer Kulturens formidling af globalisering og kulturmøder. Flohmarkt am Mauerparks overvældende udbud af loppefund. – I Berlin oplevede vi også, at både træer og forelskede par af forskellige eller samme køn sprang ud. Nu turde vi tro, at foråret var kommet.

I Leipzig blev det tydeligt, at vi nåede egne, hvor europæisk kultur har hentet inspiration gennem århundreder. Europas ældste kaffehus Zum Arabischen Coffe Baum fortæller historien om den aromatiske drik som anledning til samtaler om kultur og politik. Overfor Thomas Kirche findes et museum for kirkens kantor barokkomponisten Johann Sebastian Bach og hans musikalske familiedynasti. En søjle foran Nicolai Kirche markerer de mandagsdemonstrationer, der førte til Berlinmurens fald i 1989. Først gjaldede råbet: ”Wir sind das Volk!” Siden: ”Wir sind ein Volk!”.

Museum der Bildende Künste er en nyopført, kubisk kunstkatedral med fine samlinger og udstillinger. Kulturcentret Spinnerei med sloganet ”from cotton to culture” er indrettet i en bomuldsfabrik, som private investorer udlejer til atelier, gallerier, cafeer og forretninger. Vi så udstillingen ”Requiem for a Failed State”, hvor unge kunstnere belyste konsekvenser af DDR’s fald og Tysklands genforening.

I Weimar skabte samspil mellem fyrste og kulturpersonligheder i slutningen af 1700-tallet et gunstigt klima for nye ideer. I Johan Wolfgang Goethe og Friedrich Schillers hjem og museer fik vi indtryk af de to markante romantikere. H.C. Andersen var en hyppig gæst ved fyrstehoffet i midten af 1800-tallet.

1919 blev Tysklands første demokratiske grundlov Weimarforfatningen vedtaget i en bygning, der siden husede Bauhaus Museum Weimar. En studerendes engagerede rundvisning på Bauhaus-Universität formidlede historien om mellemkrigstidens kreative design- og kunstmiljø. Bauhausskolen blev grundlagt i 1919 med beliggenhed først i Weimar, siden i Dessau og sluttelig i Berlin. Den lukkede i 1933 presset af nazisterne. Bauhausminderne var præget af forberedelser til hundredårsjubilæet i 2019.

A bowl of bananasGoethe og Schiller monument i Weimar.

Vi gjorde holdt i Eisenach for at se Lutherhaus et smukt bindingsværkshus, hvor reformationens fader ifølge overleveringen logerede som ung. En billetsælger mente, det var godt, at vi ikke kom i 2017, hvor 500-året for Martin Luthers teser på kirkedøren i Wittenberg skabte trængsel af pilgrimme og andre besøgende. Vi fik også et glimt af slottet Wartburg, hvor Luther oversatte Det Nye Testamente fra græsk til tysk.

I Nürnberg boede vi på en campingplads i det område, hvor arkitekten Albert Speer havde storladne planer for nazisternes Reichsparteitagsgelände med bl.a. tribune, paradeplads, sportsarena og kongreshal. Efter at have stået på Zeppelintribune, hvor Adolf Hitler holdt nogle af sine forførende taler, besøgte vi stedets Dokumentationszentrum. Udstillingen ”Faszination und Gewalt” er en nøgtern indføring i nazismens opkomst og fald, som viser, hvor hurtigt civilisation kan afløses af barbari. Weimarrepublikkens sociale og politiske usikkerhed fik middelklassen til at tro på umenneskelige og uholdbare nationalistiske analyser og løsninger.

Nu gik turen mod nord. I Kassel så vi Grimmwelts formidling af brødrene Jacob og Wilhelm Grimms virke som folkemindeforskere og filologer. Det nyopførte museum beretter om eventyr og ord med appel til både børn og voksne. Vi mødte ulven fra ”Den lille Rødhætte” og fik svar på ukvemsord råbt i en stor tragt. Vi besøgte også Bergpark Wilhelmshöhe med en imponerende vandkunst.

I Goslar oplevede vi fejringen af Valborgsaften med musik og hekse på torvet. I mere end tusind år blev der udvundet kobber, bly, sølv og lidt guld fra Rammelsberg, indtil minen lukkede i 1988. En vidende guide gav indblik i minedriftens historie og i arbejdernes hårde liv. Vi forstod behovet for deres hilsen: ”Glück auf.”

Goslars Kaiserpfalz er en af Tysklands mange kejserborge med en dagsrejse imellem. Museet rummer historien om middelalderens rejsende kejsere og om, hvordan den blev brugt i 1800-tallets nationale fortælling. Den engelske billedhugger Henry Moores skulptur af en kriger ved borgen er et af byens fine kunstværker.

Wolsfsburg er opstået omkring folkevognsfabrikkerne. Vi fik en rundvisning og fulgte produktionen af en Golf, varetaget af mange robotter og overvåget af få mennesker. AutoMuseum Volkswagen fortæller historien om ”das Auto” med udgangspunkt i en stor samling køretøjer.

Det firhjulede symbol på efterkrigstidens tyske Wirtschaftswunder fik ridser i lakken af svindelen med diselmotorers udstødning. Vi glæder os til at erstatte vores benzinbil med det eldrevne og selvkørende rugbrød, der er designet til at skabe en traditionsbevidst og miljøbevidst fornyelse af fortællingen om VW.

Schleswigs Schloss Gottorf rummer overvældende arkæologiske, kulturhistoriske og kunsthistoriske samlinger. Vikingeskibet Nydambåden og den genskabte kæmpe himmel- og jordglobus er i sig selv et besøg værd.

I Hedeby fortæller et oplysende museum og rekonstruerede huse om vikingetidens handelsby og Nordens apostel Ansgar. Danevirke Museum viser voldanlæggets og det danske mindretals historie. Det forbilledlige samliv mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland er i begge lande foreslået til UNESCO’s liste over immateriel kulturarv.

Inden vore ture i Tyskland talte vi med Sarah om hendes liv med en irakisk mor og en tysk far. Hun har gået i danske skoler syd for grænsen, nu bor og arbejde hun i Danmark. Se her.

A bowl of bananasHekse i Harzen.

Kulturfabrikker i Essen og kukure i Schwarzwald

Første stop på vores efterårstur var den kosmopolitiske havneby Hamborg. Vi så Speicherstadt, HafenCity og Kontorhausviertels fine bygninger. Oplevede alternativ kultur i Karolinenviertel og Schulterblatt. Besøgte Miniatur Wunderlands imponerende modeljernbaneanlæg. Mødte traditionsbevidst byfornyelse med kvalitet.

Mødet mellem en lille højreorienteret demonstration mod Angela Merkel og en stor venstreorienteret antiracistisk demonstration bragte parternes følelser i kog. Politiopdækningen var massiv. Vi overværede ingen uroligheder, men medierne rapporterede om mindre sammenstød. I Hamburgische Bürgerschaft formulerede alle partier undtaget Alternative für Deutschland bekymring over de højreekstreme protester. Tilskuere og deltagere udtrykte holdninger fra skepsis over indvandring til sympati for antiracisme. En erklæret liberal kvindelig iagttager sagde: ”Når den politiske mainstream søger mod midten, bliver der plads til radikale på både højre og venstre fløj!”

I Hamborg talte vi med Jan og hans kæreste Julia om deres liv og sans for at kombinere travle jobs med interesser som camping og kitesurfing. Se her.

Essen gav indtryk af Ruhrdistriktets overgang fra kul til kultur. Titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2010 støttede transformationen. Vi besøgte den bauhausinspirerede kulmine Zollverein, der fornyes under mottoet ”bevaring gennem forandring”. Den huser nu museer, kreative virksomheder og restauranter. Familien Krupps statelige Villa Hügel viser det magtfulde industridynastis op- og nedture i takt med industrialisering og krige.

Kølns Römisch-Germanisches Museum fortæller om de romere, der grundlagde byen. Den himmelstræbende gotiske domkirke rummer relikvier af de hellige tre konger og en kontroversiel glasmosaik af kunstneren Gerhard Richter. Museum Ludwig præsenterer spændende avantgardekunst i en matchende moderne bygning.

Hannes ungdomsveninde Dorde og hendes to sønner introducerede os til deres erfaringer med tysk kultur. Dorde underviser i Alexanderteknik. Jacob har en østrigsk universitetsuddannelse i landbrugsøkonomi og -økologi. Jonathan er sygeplejerske og har læst antropologi. Han opsøger arkiver i Jerusalem, Østeuropa og USA for at forstå sin jødiske families tragiske historie under 2. Verdenskrig. ”Det er blevet en besættelse, og jeg tænker på det hver dag. Der er nogle huller fra fortiden, som skal fyldes ud.”

Dordes ven Peter indledte sin pensionisttilværelse med at vandre 1500 kilometer fra vest til øst gennem Tyskland. ”Jeg havde haft kræft og gik for at bevise, at jeg kunne og for at tænke over, hvad tiden nu skulle bruges til. Jeg var stolt og glad, da jeg nåede Görlitz nær den polske grænse.” Peter var vores fører på en dagstur fra hans hjemby Dedenborn gennem smukke landskaber i og nær Nationalpark Eifel. Han viste os glæden ved at trave, tænke og tale sammen.

A bowl of bananasVandretur i Eifelbjergene.

En smuk køretur gennem Eifelbjergenes hårnålesving, den smalle Moseldal og den brede Rhindal endte i Boppard. Her så vi vinstokke i snorlige rækker på stejle bjergsider. Vinfesten på byens torv, som blev åbnet af årets vindronning, gav mulighed for at smage produkterne. Svimlende stolelifte bragte os til Vierseenblick med et flot udsyn over Rhinens bugtninger og både.

Fra Boppard til Bingen kørte vi i roligt tempo med mange stop for at nyde de borge, der findes efter hvert sving. Ved Lorelei mindedes vi Heinrich Heines digt om pigen, som lokkede sømænd i forlis mod klippen ved at rede sine gyldne lokker med en guldkam.

I Baden-Badens Caracalla Therme prøvede vi en moderne udgave af byens 2000 år gamle romerske badetraditioner. Vi fornemmede, at de varme, mineralholdige kilder er helsebringende, og vi var i sauna med nøgne mennesker af forskellige køn.

Via Schwarzwaldhochstrasse gennem Naturpark Schwarzwald nåede vi Titisee. Her bød Todenauer Wasserfall og en vandretur over højdepunktet Feldberg på fine naturoplevelser. Deutsches Uhrenmuseum gav indtryk af den lokale produktion af kukure, udstillingen rummede også klangfulde mekaniske musikinstrumenter. Ved Titisee mærkede vi efteråret komme og så rimtågen lette over søen.

Rejsen mod syd endte i Konstanz ved Bodensee, som omgives af Tyskland, Schweiz, Østrig og Liechtenstein. Vi tilbragte en solrig dag med at cykle i den attraktive by og egn. På øen Reichenau vidner romanske kirker og klostre om et mere end tusind år gammelt religiøst og kulturelt center. Statuen Imperia er byens vartegn, som roterer med smægtende erotiske appel ved indsejlingen til havnen.

Vore Tysklandsture sluttede i Schwerin nær Lübeck, hvor de var begyndt godt et halvt år tidligere. Vi fik indtryk af den indtagende by ved søen af samme navn. Besøgte det prægtige Schloss Schwerin, hvor danske Dronning Margrethe 2.s farmor Dronning Alexandrine blev født. Bemærkede også en Karl Marx Strasse, en Friedrich Engels Strasse og en omdiskuteret statue af Lenin.

Vi opsøgte Schwerin for at tale med Klaus og hans kone Marita om deres liv i DDR og deres forskellige oplevelser af Tysklands genforening i 1990. Se her.

A bowl of bananasRhinens bugtninger og både.

Folkevogn, foldecykler og fødder

Vi har kørt omkring 6.500 kilometer og camperet i 21 byer på 66 dage. Oftest har ”undgå motorveje” været slået til på GPS’en. Vi har ladet os inspirere af nogle af Tysklands pittoreske bilruter: Alte Salzstrasse langs Østersøen, Klassikerruten mellem Leipzig og Eisenach, Oberes Mittelrheintals borgrute mellem Koblenz og Bingen samt Schwarzwald Hochstrasse mellem Baden-Baden og Freudenstadt.

I Berlin og Hamburg boede vi centralt, ellers har vore baser været campingpladser i naturskønne omgivelser og i cykelafstand fra byerne. Tyske campingpladser er mere minimalistisk udstyret og billigere end danske, men med velordnede faciliteter. Vi har eksempelvis hverken set eller savnet hoppeborge.

Det er vores indtryk, at de forbundne tendenser til kulturel bybranding og oplevelsesøkonomi, der er slået stærkt igennem i Danmark siden årtusindskiftet, er mere afdæmpede i Tyskland. Byer og kulturinstitutioner har fokus på oplysning uden at overse behovet for oplevelser. Vi har fornemmet en stærk dannelseskulturel tradition i kulturliv og kulturpolitik.

Folkevogn, foldecykler og fødder har vist sig at være en glimrende kombination, når man vil lære Tyskland at kende. Vejene er gode, og bilisterne er hensynsfulde, uanset om man vælger langsomme biveje med brosten og vejtræer eller hurtige motorveje med asfalt og rastepladser. Vi har fundet attraktive cykel- og vandreruter, hvor vi kom frem. ”Wanderlust” er en levende tysk tradition.

Turene har givet indtryk af de tyske regioners og deltaters meget forskelligartede natur og kultur, og vi forstår, at mange tyskere føler sig stærkt knyttet til deres hjemegn. Museum Europäischer Kulturen i Berlin opfordrede gæsterne til at skrive postkort med tanker om ordet ”Heimat”.

I løbet af 2018 har vi besøgt 12 af Tysklands 41 kulturelle UNESCO’s Verdensarvssteder og 4 af landets 16 nationalparker. Det har givet inspiration til nye rejser med fokus på kultur, natur, vin og vandreture, så der venter os stadig mange oplevelser i nabolandet mod syd.

A bowl of bananasFolkevogn og foldecykler.

Tyskland og Europa

Turene har givet os en lærerig repetition af Tysklands historie og betydning for Europas kulturelle og politiske udvikling på godt og ondt: Romerske bygninger og badekultur. Middelalderens bystater og rejsende katolske kejsere. Reformationen og protestantismens personlige gudsforhold. Oplysningstiden og romantikkens humanisme. National samling og krige under preussisk ledelse. Første Verdenskrig og den demokratiske Weimarforfatning. Nazismens diktatur og Anden Verdenskrig. Efterkrigstidens kommunistiske DDR og kapitalistiske BRD. Genforeningen og det europæiske samarbejde i EU.

Rejserne nuancerede også vores forståelse af, hvordan Tysklands hovedstrøm af konservative og socialdemokratiske værdier, har skabt markante oppositionelle bevægelser til både højre og venstre. Vi har siden vores ungdom fundet inspiration i den tyske venstrefløj: Frankfurterskolens akademiske kulturkritik, Günter Wallraffs afslørende journalistik, BZ-bevægelsens aktivisme samt partiet Die Grünens indsats for miljø og klima.

I de senere år har vi tillige fundet inspiration i den konservative forbundskansler Angela Merkels ihærdige søgen efter fælleseuropæiske løsninger på migrationen. Under flygtningekrisen i 2015 sagde hun: ”Wir schaffen das.” Kansleren blev efterfølgende ramt af den indvandrerskeptisk drejning, der gav Alternative für Deutschland (AfD) øget opbakning ved Forbundsdagsvalget i 2017.

Valgets resultat blev et konfliktfyldt regeringssamarbejde mellem Christlich Demokratische Union Deutschlands (CDU), Christlich-Soziale Union in Bayern (CSU) og Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD). Indenrigsminister og formand for CSU Horst Seehofers forslag om asylstramninger i sommeren 2018 skærpede situationen. Delstatsvalget i Bayern i oktober gav både AfD og Die Grünen fremgang og fik først Merkel siden Seehofer til at annoncere deres afgang som partiledere. CDU valgte i december Annegret Kramp-Karrenbauer som ny formand, hun forventes at lægge sig tæt på forgængerens linje. Dermed kan Merkel måske fortsætte som forbundskansler indtil valget i 2021.

Merkels tyske og europæiske lederskab har været præget af en hård økonomitænkning, som har ramt især Sydeuropa, og en blød humanisme, som verden har brug for. Hvis det ikke lykkes at skabe det grænseoverskridende samarbejde om migration, hun har efterlyst, risikerer usikker fremmedangst igen at føre til umenneskelige og uholdbare nationalistiske analyser og løsninger i mange lande.

Den tyske avis Die Zeit bragte den 2. august 2018 en kritisk artikel om den diskriminerende danske ghettoplan, der bl.a. gør det muligt at indføre højere straffe for beboere i de såkaldte ”ghettoområder”. Overskriften var: ”Dystopie im Hygge-Land. Wird in Dänemark der Rechtsstaat abgeschafft?” Det er desværre et godt spørgsmål.

Ved nazimonumenterne i Nürnberg mødte vi et ungt tysk par, der mente: ”Det er vigtigt, at vi passer på disse minder som en advarsel til nutiden.” Samme sted mødte vi en ung russisk kvinde med bopæl i Tyskland, der sagde: ”Unge italienere og spaniere er stolte af deres lande trods fortidens diktatorer. Det er synd, at unge tyskere har svært ved det, de har nemlig meget at være stolte af.”

Kommentarerne er rammende konklusioner på vore rejser i Tyskland.

A bowl of bananasNazisternes Zeppelinfeld i Nürnberg.

Henvisninger

Facts er samlet i trykte materialer og på hjemmesider. EU’s nye regler om fri roaming har gjort det let at bruge mobiltelefon på farten uden at tænke på Wi-Fi eller regning.

Til planlægning af turene havde vi glæde af:
Marc Di Duca, Kerry Christiani og Catherine Le Nevez: Oplev Tyskland. Lonely Planet 2016.
Michelle Arrouas: Turen går til Berlin. Politikens Forlag 2017.
Jytte Flamsholt Christensen: Turen går til Hamburg & Nordtyskland. Politikens Forlag 2015.
Jytte Flamsholt Christensen: Turen går til Centrale Tyskland. Politikens Forlag 2014.
Jytte Flamsholt Christensen: Turen går til Sydtyskland. Politikens Forlag 2015.
Europas smukke veje 47 berømte bilture samt komplet Europa-vejatlas. Legind 2007.

Rune Lykkeberg & Peter Nielsen (red.): Deutsch Stunde. 34 introduktioner til tysk kulturhistorie. Informations Forlag 2017.

I forbindelse med turene så vi tyske film og tv-serier bl.a.:
Wolfgang Becker: Good Bye Lenin! 2003.
Stephen Daldry (instr.): The Reader. 2008.
Florian Henckel-Donnersmark (instr.): De andres liv. 2006.
Oliver Hirschbiegel (instr.): Der Untergang. 2004.
Christian Petzold (instr.): Barbara. 2012.
Edgar Reitz (instr.): Die Andere Heimat. 2013.
Giulio Ricciarelli: Sandhedens Labyrint. 2014.
Christian Schnalke (drejebog) og Carlo Rosa (regi): Krupp – Eine deutsche Familie. 2009.
Voker Schöndorff (instr.): Bliktrommen. 1979.
Tom Tykwer (instr.): Lola. 1998.
Tom Tykwer m.fl. (koncept): Babylon Berlin. 2017-
Wim Wenders (instr.): Himmelen over Berlin. 1987.
David Wnendt: Krigerin. 2011.

A bowl of bananasImperia i Konstanz.

December 2018

Tilbage til Europa 2018